Om svære følelser
DSC05339.JPG

Om Følelser

Alle følelser er til for at vejlede dig gennem livet... og alle følelser er gode!
Når vi ofte har problemer med følelserne, er det fordi, vi har lært at identificere os med dem, undertrykke dem eller har givet dem forskellig status eller betydning.

 

Alle følelser er energi og kan betragtes som sådan i arbejdet med dem. For at en tidligt bunden følelses-energi i kroppen kan blive frit flydende og ikke længere skabe spændinger, må den mødes opmærksomt, udtrykkes og cirkuleres i kroppen.

 

Det er vigtigt at være sig bevidst om den usikkerhed, der kan opstå i en for at møde den bundne energi (spændingerne) i kroppen. Usikkerheden opstår ofte fordi følelses-energien bliver tillagt, at det kan få nogle ubehagelige konsekvenser at møde den.

 

Ligeledes er det godt at vide, at den følelses-energi ikke er en selv, men et udtryk for noget, der blev indgydt og bundet i kroppen tidligt i livet og måske vedligeholdt eller forstærket senere.

 

Kroppen vil altid forsøge at regulere sig selv og vil en det bedste. Så tillid til den og en selv vil være gode åbnere for cirkulation.

 

Forløsning af den bundne følelses-energi gør afgjort en til et friere og mere opløftet menneske.
Vejen dertil kan kræve mod – et andet ord for kærlighed.

Angst

I langt de fleste tilfælde, hvor mennesker kommer for at får terapeutisk hjælp, er uhensigtsmæssig angst en del af problemet.

Forståelse for og anerkendelse af angstens sammenhænge har stor betydning for mestringen af den.

Angst er oftest en følelse, der opstår, når vi ubevidst prøver at holde andre overvældende følelser i ave. Men det er følelser, der har brug for frit flow gennem kroppen, så de kan udtrykkes. F.eks. gennem stemmens og talens brug. Resultatet af at undertrykke følelserne er en indsnævring i hals og nakke ved øget spænding i de lokale muskler.

Følelserne holdes nede, men den naturlige vejrtrækning bliver også begrænset i sit flow. Herved øges angsten, da man har sværere ved at få vejret.
Mange lever ubevidst med et begrænset flow i vejrtrækningen, for at kunne kontrollere de overvældende følelser. Men angsten ligger ofte lige under overfladen og det frarøver os en masse energi og overskud til andet.

Angst kan siges at være en beskyttende følelse, først og fremmest når mennesket, som levende liv, er i fare for at miste det liv, eller blive skadet. Vejrtrækningen er vores primære livskilde og begrænsninger her vil vække angst, hvilket i næsten alle henseender er hensigtsmæssigt. Men hvis det er undertrykkelser af følelser, der er årsagen, er det ikke længere gavnligt.

For mange viser angsten sig ofte, uden at de er klar over det. Måske kan man, et stykke tid inde i et større selskab med mange mennesker, mærke en indre uro eller rastløshed. Mærke anspændthed eller begrænsning på kroppen. Måske prøver man i det stille at berolige sig selv eller finde en undskyldning til at forlade selskabet for en stund. Måske ryger der ubevidst et par genstande mere ned, så man slapper lidt mere af. Årsagen til ”den stille angst” er næsten altid at følelser er sværere at kontrollere i selskab med andre.

Mange angstsymptomer er næsten altid sammenhængende med påvirket åndedræt. Svimmelhed, kvalme, spændinger, prikken og snurren. Susen for ørerne og sløret syn kan også forekomme.

Hvis en selvvedligeholdende angst-tilstand er skabt tidligt i livet, er den sværere at arbejde med, men det er absolut muligt. Gevinsten er en bedre kontakt til det autentiske indre liv, med et friere forhold til de sværere følelser.


Angsten forsvinder ikke bare sådan før de medvirkende årsager også bliver mødt og arbejdet med, hvilket tager den tid, som krop og sind nu kan være med på det. I ethvert arbejde med forandring vil angsten tillige dukke op af og til eftersom alt nyt og ukendt hos mange vækker angsten op igen.

 

Det er heller ikke meningen at vores beskyttende følelse skal forsvinde. Den anden side af angst er omsorg. Omsorg for os selv og andre. Den hæmmende angst må gradvist erstattes af tillid. Ligeledes til os selv og andre.

Både kognitiv terapi, mindfulness og bevægelses- og kropsterapi kan hjælpe dig med at møde, omdanne og håndtere angst, så du igen får et livfuldt liv.

IMG_20200528_130728716.jpg
 
IMG_20200522_081935705_HDR_edited.jpg

Vrede

 

I vreden ligger kampen i os. Følelsen opstår i os ved oplevelsen af uretfærdighed begået mod os eller på andres vegne. Når vi mister udsigten til det, vi forventede at få. Men vrede kan også være et vigtigt forsvar.

Den ikke-gavnlige udgave er blindt raseri eller indædthed. Den gavnlige er beslutsomhed og bestemthed. At sige fra eller finde retning.

Vrede kan have forskellige grader og udtryk. Irritation er en form for vrede.
Vredens kropslige udtryk er at stikke hovedet sammenbidt frem, vise tænder og knytte næverne. Lyden er en knurren, der kan vokse til et brøl.

Når vreden ikke bliver hørt og omsat, når vi f.eks. ikke får sagt fra over tid, kan vi blive indædte, kontrære eller ”stivnakkede”. Vredes-spændinger kan også over tid sætte sig som følge af overgreb eller ikke at være hørt eller anerkendt som barn.

Det er ikke velset at vise vrede i vores samfund, hvor det er forbundet med ikke at kunne styre sig. Det er derfor ikke nemt at få afløb for vreden. Følelse af skyld kan holde vreden i ave - men ikke på en sund måde. Tanken og fornemmelsen kan være: ”Jeg kan ikke tillade mig at være vred.”

Vredens muskulære beredskab kan på den måde fæstne sig mere permanent og skabe kropslige problemer, Eksempelvis smerter og spændinger i nakke og  ryg, hovedpine, kæbespændinger, opstøds- og refluks-tendenser.

På sigt kan mere vedvarende spændinger i nakke, skuldre og arme give problemer relateret til nedsat cirkulation og nerveforsyning i skuldre, arme, hænder og fingre. Det giver øget risiko for ændrede stillinger og slidtendenser i leddene.

Den indestængte vrede kan på sigt også give leverproblemer ifølge den ældgamle kinesiske medicin. Alexander Lowen, ophavsmanden til begrebret og terapiformen ”Bioenergetik” fandt gennem mange patienteksempler at undertrykt eller ikke-erkendt vrede kunne resultere i gigtprægede tilstande.

Vrede vendt mod sig selv er medvirkende hos mange mennesker, der kører sig selv hårdt i hverdagen i et ”tage sig sammen ”- mønster, der også afbildes i kroppen. Udadtil afmålt - indadtil præget af tanker om, at det, man gør, sjældent er godt nok. En ikke-accept af sig selv, som man er.

Indestængt vrede kan med fordel arbejdes med i kognitiv terapi, mindfulness og bevægelses- og kropsterapi.

 

Skam

 

Hvordan skulle man kunne være glad, hvis man dybest set ikke kan give sig selv lov.
”Jeg er ikke værdig til et lykkeligt liv.” ”Jeg burde skamme mig!”
”Jeg kan ikke tillade mig at være glad!”
Det kan være nogle dybere overbevisninger i en selv.

Skam indgydt fra nærtstående eller andre tidligt i livet:

- Holder den sunde beskyttende vrede i skak, og øger den usundt indadtil, da man ikke kan tillade sig at vise vrede når man allerede er skyldig/har skylden.

- Holder sorgen over savn og svigt i skak, da man føler selv at være årsagen til svigtet (man var ikke værd at elske og fortjente det).

- Holder kærligheden til sig selv i skak og øger sandsynligheden for, at man prøver at gøre sig fortjent til
kærlighed.

- Kan øge tendensen til at spejle skam over på andre, ved at fremhæve forestillede ikke-klædelige tendenser eller træk hos dem, for at udviske sin egen skam.

- Holder dine naturlige kropslige udfoldelser og bevægeglæde nede og stiver kroppen af.

Det er oftest forbundet med frygt og ubehag at møde følelsen af skam i sig. En skam, der oftest er forøget gennem livet over tvangsprægede handlinger. Især når skammen også holder andre følelser i skak.

Men skammen er grundlæggende opstået og fastholdt ud fra illusoriske misforståelser hos den lille størrelse, da man af naturlige årsager ikke var overlagt skyld i noget.


De dengang voksnes udsagn, udeblivelser, handlinger eller mangel på samme - bevidste eller ubevidste - er kilden til at følelsen opstår. Som lille er alt man opfatter ”sandhed” - misforstået eller ej.

Følelsen af skam er ofte stadig til stede i krop og dybere overbevisning og kan være kilde til udfordringer også senere i livet. Den kan skubbe til skyldfølelser og indadvendt vrede i daglige situationer med andre.

Når man sætter sig for at arbejde med en tidlig skam, der har haft indflydelse på ens hverdag, er der nogle vigtige perspektiver:

Skam i sig selv er blot en følelse, der - når den anerkendes - f.eks. giver mulighed for at man kan rette op på en handling, hvis det lader sig gøre og virker realistisk. Er det ikke længere muligt at ændre på det, der vækker eller vækkede det skamfulde i en selv, er vejen mod tilgivelse af sig selv en kraftfuld proces.

IMG_20200522_081729616_HDR_edited.jpg
 
Kontakt

Dennis Næsby

Midtfenner 14

6760 Øster Vedsted, Ribe

​​Mobil: +45 22131163

E-mail: traekvejret@gmail.com

Navn *

Email *

Emne

Besked